Forside » Virksomhedsprofil » Salgs- og leveringsbetingelser
Gældende fra 1. december 2016
Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle tilbud, salg og leverancer fra SikringsCenter Syd ApS CVR nr. 15363533 (herefter SCS), medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne. Opdateringen erstatter alle tidligere udstedte betingelser.
Alle priser er, medmindre andet er skriftligt aftalt, opgivet i danske kroner eksklusiv moms. Tilbuddet er gældende i 20 dage, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Prisen er afgivet efter de på tilbudsdagen gældende listepriser i forhold til, materialepriser, arbejdsløn, valutakurser, told og fragt. Ved ændringer i disse forhold forbeholdes ret til pristalsregulering i forhold til dette.
SCS kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelser i leverancer fra leverandører og underentreprenører, men vil til enhver tid bestræbe sig på rettidig levering.
Leverancen omfatter de i tilbud eller ordrebekræftelsens nøjagtigt anførte varer og arbejder. Materialer og arbejder ud over dette faktureres i regning efter ordre.
Risikoen for varen overgår til køber ved levering. Sker levering med fremmed transportør, anses varen for leveret ved overdragelsen til denne.
Tilbuddet er beregnet efter, at arbejdet kan udføres i SCS's normale arbejdstid. Hvilket er mandag - torsdag 7-16 og fredag 7-13.
Såfremt dette ikke kan lade sig gøre forbeholder SCS sig ret til at efterfakturere for overtid der vil brugt pga. dette.
Ved leverancer af software, systemer mm. er det kundens ansvar, at disse installeres, opsættes og vedligeholdes korrekt. SCS har intet ansvar ved nedbrud af systemer grundet opdatering/udskiftning af software/hardware eller lignende.
SCS har intet ansvar for den/de dele der indgår i leverancen, der er leveret i henhold til Licenser.
Specialsoftware/programmer der er specialudviklet til købers system, er til enhver tid SCS's ejendom og må ikke videregives til tredjepart uden SCS's skriftlige samtykke herom.
SCS's betaling og betalingsbetingelser gælder som anført i tilbud, på ordrebekræftelsen eller på faktura. Dette gælder uanset om der er mangler i leverancer fra tredjepart.
Er betalingen ikke SCS i hænde senest på forfaldsdagen, forbeholder SCS sig ret til at beregne renten som angivet på faktura fra forfaldsdagen til betaling finder sted.
Endvidere er SCS berettiget til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. pr. udsendt rykker.
Arbejde udført uden for tilbud/ordrebekræftelse vil blive faktureret løbende.
På forlangende er kunden forpligtet til at indbetale á conto beløb når arbejdet er påbegyndt, og mere end halvdelen af arbejdet er udført, eller fremsende bankgaranti på købesummen eller deponere beløbet før arbejdet igangsættes.
Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod SCS, der ikke skriftligt er godkendt af SCS, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen pga. modfordringer af nogen art.
Såfremt leveringen udskydes pga. købers forhold af nogen art, er køber forpligtiget til at betale SCS, som om leveringen er sket til aftalt tid. SCS kan ved skriftlig meddelelse afvige fra dette.
Alarmskilte, nøglebokse, program-/sender prommer og SIMkort er SCS's ejendom, og må ikke fjernes eller flyttes uden SCS er vidende herom.
For bortkomne eller defekte materialer forbeholder SCS sig retten til at fakturere kunden for dette.
Bortkomne SIMkort vil blive faktureret et gebyr på 250,- svarende til oprettelsesgebyret ved TDC for et nyt abonnement på samme kortnr.
SCS forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer indtil hele købesummen inkl. leveringsomkostninger samt renter og indrivelsesomkostninger er SCS i hænde. Køber er dog forpligtet til at holde de leverede varer forsikret mod eventuelle skader, såsom brand, indbrud, hærværk, vandskade, lynskade, overspænding og lignende.
Køber har pligt til straks efter overdragelsen af leverancen at kontrollere, at denne overholder mængde og kvalitet svarende til det aftalte. Finder køber ikke dette er tilfældet, påhviler det køber senest 3 dage efter leverancen skriftligt at orientere SCS herom. Såfremt leverancen ikke overholder det aftalte, har SCS ret til at om eller efterlevere.
Eventuel returnering af varer kan kun ske efter forudgående aftale med SCS. Ikke lagerførte varer vil kun kunne returneres, hvis der viser sig mangler ved de leverede varer. Andre varer kan returneres mod afslag i pris på minimum 15 %.
Der vil ud over dette trækkes et engangsreturneringsgebyr på 275,-.
Al returnering sker for købers risiko.
Returneres en vare uden forudgående aftale med SCS, vil varen returneres til køber for købers regning.
Opsigelse af abonnementer på AIA-, ITV- & ADK aftaler indgået mellem kunden og SCS har, med mindre andet er aftalt, et opsigelsesvarsel på løbende måned + 1 måned.
Ved AIA systemer, hvor nøgleboks og Simkort skal afmonteres vil der blive faktureret et nedtagelsesgebyr på 250,- pr. installation.
Ved ITV- og ADKsystemer vil nedtagelsen foregå i regning.
Der vil efter nedtagelsen blive lavet en opgørelse, hvor eventuelt overskydende abonnement vil blive udbetalt ved kunden. En negativ saldo vil blive faktureret efter opgørelsen.
SCS forbeholder sig ret til, uden varsel, at ændre leverancen eller dele heraf, såfremt dette sker uden ulempe for køber.
I det omfang andet ikke følger dansk rets ufravigelige regler om produktansvar, gælder følgende begrænsninger:
SCS er kun ansvarlig for skade forårsaget af en af SCS leveret vare i det omfang, det kan bevises, at skaden skyldes SCS's fejl eller forsømmelse. I den udstrækning SCS måtte blive pålagt produktansvar over for tredjepart, er køber forpligtiget til at holde SCS skødeløs i samme omfang som SCS's ansvar er begrænset efter punktet herover.
SCS kan ikke drages til ansvar for fejl i produkter/leverancer, der til opgaven er leveret af tredjepart.
Ved leverancer af overvågningssystemer indestår SCS for, at systemet opfylder den på leveringstidspunktet gældende lovgivning eller forskrifter udstedt herom.
SCS hæfter ikke for købers brug afkamera- samt anden interaktiv overvågning af personale og kunder.
SCS hæfter ikke for købers eller tredjeparts utilsigtede samt retsstridige ændringer i de af SCS monterede systemer.
Et erstatningskrav over for SCS kan på intet tidspunkt overstige fakturabeløbet for det/den solgte produkt/leverance.
SCS har i intet tilfælde ansvar for drifttab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte eller afledet tab.
Medmindre andet er skriftligt aftalt, har SCS intet ansvar for skade på fast ejendom eller løsøre, herunder produkter fremstillet af køber eller tredjepart.
SCS kan kun gøres ansvarlig for personskade, når det kan dokumenters, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser fra SCS's side.
Ved overdragelsen/leverancen, overtager køber overfor tredjepart alle forpligtelser, som er forbundet med driften og eventuelle forstyrrelser forårsaget heraf.
I en periode på 12 mdr. for erhverv og 24 mdr. for private fra overdragelsesdatoen påtager SCS sig ansvar for udbedring af fejl i leverancen, såfremt fejlen har karakter af materiale- eller fremstillingsfejl. Fejl opstået af udefrakommende påvirkning såsom overlast, slidtage og eller fejlbetjening er ikke dækket af dette ansvar ligesom påvirkning af overspænding, lyn oversvømmelse, brand, indbrud, hærværk, fejl fra teleselskab eller andre udefra kommende hændelser heller ikke er dækket.
SCS udskifter eventuelle defekte dele ved leverancen med nye eller reparerede dele. Omkostninger direkte relateret til udskiftningen afholdes af SCS. Udskiftningen skal dog kunne ske fortløbende inden for SCS's normale arbejdstid der er listet i pkt. 2.
SCS påtager sig intet ansvar for leverancer, der ikke foretages af SCS eller dennes underleverandører.
Levering samt udskiftning af forbrugsmateriel, såsom batterier omfattes ikke af SCS's afhjælpningsansvar.
SCS er til enhver tid berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter til tredjepart.
Tvister af enhver art mellem SCS og køber afgøres efter dansk rets bestemmelser med retten i Kolding som værneting.
Leveringstiden regnes fra den dag, hvor den fuldt afklarede ordre er modtaget. En ordre er først bindende for SCS, når den er skriftligt bekræftet af SCS. Skulle leveringen på grund af force majeure blive forhindret, fritages SCS for ethvert ansvar. Samtidigt forbeholder SCS sig ret til helt eller delvist at annullere ordren, eller udskyde leveringsfristen svarende til den af forhindringen svarende forsinkelse.
Under force majeure henhører blandt andet: arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærring, politiske uroligheder, statsindgreb af en hvilken som helst art, leverandørsvigt eller andre omstændigheder, der ligger uden for SCS's kontrol, og som påvirker SCS's muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.
Godkendt d. 30/11 2016 af Henrik N. Stenger